My weekend

tapas

Min weekend fór bare forbi, og det skyldes også stilheden på bloggen.

Jeg startede min weekend med arbejde, hvorefter jeg gik lidt rundt i byen og ordnede lidt ærinder. Om aftenen skule jeg mødes med to gode veninder, hvor vi gik ned på det internationale madmarked, som var i Randers denne uge. Det var bare vildt lækkert. Der var alt – færdiglavet mad, friske råvarer, kage, slik, brød – you name it, they got it.
Vi endte med at købe en masse lækre varer med hjem til tapas. Det hele var bare så friskt og lækkert. Vi hyggede os med god mad og vin, og måske lidt for meget alkohol i byen.

Hele min lørdag stod på arbejde, først i butik og så på bar, så den dag var ovre, nærmest før den begyndte. I dag har jeg cyklet ind til sejlklubben til frokost med mine forældre, hvor vi fik god mad. I aften smutter jeg en tur i biffen med et par veninder og ser Magic Mike XXL. Ja, jeg skal ind og se på en masse lækre mænd danse rundt – no shame.

Så min weekend har været vildt lækker, og jeg håber, jeres har været mindst lige så lækker! Jeg vender tilbage i morgen med lidt new-in, for jeg har et par lækre ting, jeg vil vise jer.
Vi blogges!

English recap: My weekend has gone by to fast. It has involved work, good food, drinks and great company. Just my type of weekend!

bloglovin button new

Om at have vundet i det genetiske lotteri

genes

Mange ser det “at vinde i det genetiske lotteri”, som at have vundet markeret kindben, stærkt tykt hår og et højt stofskifte. Det er alle sammen gode kvaliteter, men det er langt mere vigtigt at arve et godt helbred.

Min mor fik konstateret brystkræft i september 2013, og det var bestemt ikke en “walk in the park”, hverken for min mor eller for familien generelt. Så sej, som hun er, slog hun den, og er kommet ud på den anden side med et sundt helbred og silver fox hair (gråt, nyt og lækkert hår).
Der er flere i min familie, der har haft kræft, og i den forbindelse blev jeg tilbudt at få testet, om min søster eller jeg var i højere risiko for at få kræft end andre. Jeg valgte derfor at få testet dette – velvidende om, at hvis jeg fik at vide, jeg havde større risiko, så skal man også håndtere det. Flere har sagt, at de aldrig vil vide det, men hvorfor ikke vide det, så man kan forebygge det og komme før i behandling, hvis det skulle ske? Jeg ser det som en forberedelse, ligesom når man går over vejen, så kigger man til begge siden, inden man krydser vejen. Vi tager ikke skyklapper på og håber på det bedste.

Jeg fik svar i dag og er ikke i risikogruppen! Det føles virkelig ligesom at have vundet i det genetiske lotteri. Jeg ved udmærket godt, jeg stadig har ligeså stor risiko som alle andre, men jeg trøster mig ved tanken om, at jeg ikke har forhøjet risiko. Jeg skriver dette indlæg, da det kom til min opmærksomhed, at det er mange, der krydser vejen med skyklapper på, og jeg vil anbefale alle til at tage dem af, og dermed passe på sig selv og andre.
Dette indlæg skal ikke ses som en løftet pegefinger, men et ønske om at inspirere andre til tage skyklapperne af.

Jeg håber, i kom igennem indlægget, uden det var alt for tungt, og alvorligt. Jeg vender tilbage i morgen med et knap så seriøst indlæg til jer 🙂

 

bloglovin button new

My weekend

my weekend

Hej søde læsere

Jeg ville lige tjekke ind inden weekenden begynder for alvor. Jeg har ikke været på bloggen de sidste par dage grundet noget skolearbejde, og jeg må være ærlig og sige, at min weekend ikke bliver brugt på en masse blogarbejde (desværre). Til gengæld bliver den fyldt med andre ting, som jeg længe har set frem til.

Jeg starter min weekend med en smut til Aarhus, hvor jeg skal ud og spise med en god veninde og så til Dizzy Mizz Lizzy koncert. Og ja, jeg elsker Dizzy. Nogen vil sige, at jeg er skør, men jeg kan da ikke gøre for, at jeg er miljøskadet fra et af mine tidligere jobs, som sjovt nok var i en tøjbutik for kvinder. Det plejer ikke være der, hvor rock hører til, men det var også en meget speciel arbejdsplads – altså på den gode måde.

Derefter skal resten af min weekend foregå i Tønder, hvor den står på øl, volley, fest, volley til på søndag. Det bliver en dejlig weekend, selvom jeg desværre går glip af kapsejlads (better luck next year I guess).

Hvad skal i bruge jeres weekend på?

English recap: My weekend is going to include a lot of great things. This afternoon I’m going to have dinner in Aarhus with a good friend and then we are going to a concert. After that I’m spending my weekend playing volley and drinking. What a great weekend. What are you spending your weekend on?

 

Mood today

tumblr_nlnk6tmUXw1rivnsyo1_540

Picture – Tumblr

Dagen i dag er grå og regnfuld og passer perfekt til en dag under dynen, hvilket jeg har tænkt mig at have. Sygdommen har ramt mig, og energiniveauet er lavt.
Måske hvis jeg gemmer mig under dynen, er det væk i morgen?

Det er det, jeg regner stærkt med, så resten af dagen på bloggen bliver stille, ligesom min dag (bortset fra Suits, som kører i baggrunden).

Vi blogges ved!

Translation: I’m not feeling well so I’m going to spend my day in bed watching Suits and feeling sorry for myself.  

bloglovin button new

Vis flaget – Støt Kræftens Bekæmpelse

for dem du holder af

Kræftens bekæmpelse holder indsamling i denne weekend, og jeg vil godt gøre opmærksom på det. Hvis jeg kunne, ville jeg selv være på gaderne og indsamle, men siden jeg ikke kan, har jeg startet en indsamling på cancer.dk. Min indsamling hedder “For dem du holder af“, hvor jeg prøver at indsamle penge til kræftens bekæmpelse. Mit fokus er, at støtte kræftens bekæmpelse for dem, du holder af. Det er det, jeg har gjort. Jeg støtter sagen for min familie – levende og bortkomne, for min kæreste, min bedste ven, min nabo, dig og mig. Det lyder måske plat, men de er en sag, jeg brænder meget for, og derfor vil jeg støtte den – for mig selv og andre.

Jeg har selv haft kræft tæt på, og selvom det ikke var mig, der fik det, så var det en hård omgang. Derfor støtter jeg også Kræftens Bekæmpelse, da familier til de kræftramte også får støtte gennem dette initiativ.

Hvis du vil støtte min indsamling for Kræftens Bekæmpelse, kan du gøre det igennem linket til For dem du holder af, hvor du kan støtte med et beløb via kort. Ellers kan du sende en sms med teksten “LI d53hc” til 1277, hvor du støtter  med 50 kr. (+ almindelig sms-takst).

Jeg ved, det er lidt en afviger fra mine andre emner, men sådan vil det nok være fra gang til gang. I må have en kanon weekend! 🙂

bloglovin button new