Om at være blegheden selv
Så er jeg tilbage på bloggen efter en weekend væk og en masse skolearbejde, der ikke kun udskydes (længere).
Jeg starter det i gang med et lille indlæg om at være – ja skal vi sige knap så brun (det er vist en underdrivelse).
Eftersom jeg er rødhåret, har jeg også røde pigmenter i huden (som medfører hvid hud). Jeg er meget imod at gå i solarie, da jeg mener, der er nok ting, der kan give os kræft, så hvorfor byde det velkommen???
Jeg er ikke flov over at være bleg, for det er jo ikke sådan, at jeg kan gøre for, jeg ikke har så meget kreatin som andre, men derfor vil man jo godt undgå at gå i ét med tapetet. Jeg prøvede derfor det der, de kalder spraytan.
Jeg prøvede det ved Wcare i Ølstykke, da jeg holdt weekend på Sjælland. Jeg døjer desværre med tøt hud og informerede om det inden. Jeg læste på hjemmesiden, at det var en god idé at bruge en bodyscrub inden, for at fjerne de døde hudceller så det gjorde jeg selvfølgelig.
Resultatet blev rigtig fint, og det gav ligesom den der lækre glød, som et par hvide stænger mangler.
Jeg kan klart anbefale det, om det så er for at få den lækre glød, starte sommeren stille ud eller bare være den mest brune af dine venner (haha). Men sørg for at få det et sted, hvor der bliver brugt kvalitetsprodukter. Hos Wcare bruger de Vita Liberata, som er kåret som det bedste Spray Tan produkt på markedet af Vogue, Elle, Cosmopolitan m.fl.
Hvis du vil tjekke det ud hos Wcare, kan du besøge deres hjemmeside, hvor du også kan booke en tid online.
Resten af min dag skal gå med mere skolearbejde og så en smut til open by night med min kæreste. Vi blogges 🙂
Ingen kommentarer endnu