Positive thinking
Jeg synes, det er ekstremt vigtigt at hele tiden prøve at tænke og forholde sig positivt. Det kan tit være en udfordring, for det er meget nemmere at give sig hen til det negative og de ting, der går skidt.
Jeg prøver altid at fokusere på det positive, da det faktisk giver en mere energi, så derfor har jeg samlet nogle ting, som gør mig glad for tiden, så jeg kan sprede lidt positiv energi.
- Det første punkt er vejret! Wow vejret var da bare FOR lækkert i går!! Jeg var på LYNfabrikken i Aarhus og lave gruppearbejde med min studiegruppe, og vi endte faktisk dagen med at sidde på tagterrassen ude i solen – luksus!
- I sammenhæng med vejret er en af min glæder friske forårsblomster. Det er en lille ting, som virkelig kan glæde mig, og skabe lidt liv i huset. Små glæder kan betyde meget i længde.
- Min april måned – den bliver fyldt med masser af ting til at se frem til. I aften skal jeg arbejde til modeshow i Louise by Haagen i Randers, og jeg ser virkelig frem til det, selvom det er en hård aften. Næste weekend skal foregå på Sjælland, hvor jeg skal se til lidt familie og ind og se Ørkenes Sønner i Glassalen i Tivoli (som måske ender i en bytur???). Weekenden efter igen skal jeg til Dizzy Miss Lizzy koncert i Aarhus med en god veninde, og derefter tilbringe resten af weekenden i Tønder til druk-volley-stævne.
- Jeg begyndte til volley igen i februar efter et par års pause, og jeg har virkelig savnet det.
- Huset. Selvom det roder, kræver meget tid og arbejde. Det er nemlig super fedt at skabe sit eget. Og hvor er det egentlig skønt ikke at skulle tage hensyn til en under- og overbo (især når min gamle underbo var alkoholiker og hendes bror også var).
- Og undskyld, nu kommer den, som mange synes er plat – min kæreste. Men jeg kan altså godt lide ham, og han gør mig glad, okay? 🙂
- Ja og ellers er der dem, du altid skal huske på, når du er nede: dine gode venner og støttende familie.
Bloggen er også altid en ting, der gør mig glad, og jeg opfordrer jer til at finde de positive ting frem. Omgiv dig selv med gode ting – du fortjener det 🙂
Det blev en lang smøre, men jeg håber, i kom til slutningen uden at kede jer for meget. Ha’ en lækker torsdag!
Ingen kommentarer endnu