Vintage ring

5 make-up essentials

 Make-up

 

Jeg har samlet mine make-up essentials, som jeg simpelthen ikke kan leve uden!

Jeg er Nilens Jord addicted! De laver nogle fantastiske produkter, og deres pudder er min absolutte favorit. Pudderen giver en  god base, hvor huden stadig kan ånde. Det er vigtigt for mig, at kvaliteten er i orden på min pudder, da jeg har sart hud, og jeg har brug for en base, som stadig giver min hud luft. Jeg bruger aldrig foundation, da jeg synes, det “lukker” min hud, og jeg glæder mig altid til at fjerne det igen. Jeg bruger nogle gange BB-cream, som er en fugtighedscreme med lidt farve i og solfaktor 15. Det er en ny form for foundation, som jeg bruger, når jeg skal i byen, eller hvis jeg har rødspættet hud.
Til pudderen bruger jeg en børste fra Nilens jord, som jeg kan tage med mig overalt – der er nemlig låg til.

Jeg elsker solskinspudder – det er simpelthen genialt til at give ansigtet form og kant. Jeg har en solskinspudder fra Loréal, da jeg synes, den giver en god farvebalance.
Jeg bruger en børste fra M cosmetics, og den er rigtig god i forhold til prisen. Jeg elsker Nilens Jords linje med pensler, men hvis man ikke lige føler, man har pengene til dem, er M Cosmetics et godt alternativ.

Mascaraen har jeg fortalt jer om i et tidligere indlæg. Den tilføjer fibre til dine vipper, som gør dem mere fyldige og længere. Jeg så den også i Costumes august udgave, så det er ikke kun mig, der synes, den er genial.

Jeg har meget lyse øjenbryn, så derfor får jeg dem farvet, men nogle gange har man brug for, de giver lidt mere kant, og derfor bruger jeg en pen fra H&M til at tegne øjenbrynene op med. Den står kun til 20 kr., og den gør et fantastisk job alligevel.

Min make-up pung er fra Lisbeth Dahl, og jeg er vild med den. Den har den perfekte størrelse, og så er den så fin.

Ciao

Translation: I cannot live without make-up and I have gathered 5 make-up essentials.

¤ Follow Trends by Thorup on Bloglovin ¤

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vintage ring